Browsing Category

Jul

For hjerte og sjæl, Jul

NÅR TRADITIONEN ER, AT DER INGEN TRADITION ER…

17/12/2019

I vores julemåned er der egentlig en del traditioner; småkagerne, der bages sammen med gamle dejlige kolleger, de lune safrangule brød på Lucia morgen, maden, måden vi åbner gaver på, julekortene, julekalenderkigning og småudflugterne til julemarkeder rundt omkring.

Nogle år når vi alt det, som vi plejer og gerne vil, andre år er der noget, som spænder ben og så når vi knap så meget, men visse ting skal bare til før det rigtigt er jul for os. Lige præcis sådan som det også er i de fleste andre familier.

Èn ting er der overhovedet ingen tradition omkring og det er måden vi pynter på, når december starter. Det er en tradition, at vi pynter den 1.søndag i advent, eller i alle tilfælde begynder på det, men det er også den absolut eneste tradition, der er for det. Intet andet er fast eller sikkert…

Forleden talte jeg med min veninde Judith om noget af det julepynt, som jeg har arvet hjemmefra min farmor, og mens jeg fortalte om, hvordan der altid stod en grøn høj glasvase med fyrgrene og røde filthjerter på telefonbordet hjemme hos min farmor og farfar og hvordan min fars små engle af træ og pap altid stod samme sted på reolen i samme hus, så kunne jeg pludselig mærke, hvor dejligt og rart det var at kunne genkalde mig de billeder og især stemninger fra det julepyntede hus i Kolding.

Jeg spurgte Amanda, om hun havde nogle særlige minder om vores julepynt, om nogle bestemte ting på bestemte steder, jeg kendte i virkeligheden godt svaret på forhånd. Det var: “Nej ikke rigtigt!”

Og det er ikke fordi, at Amanda husker specielt dårligt eller ikke har været opmærksom på julepynten, men der er da fordi, at hendes mor hvert eneste år har lavet en “ny” jul! Jeg har altid hygget mig så meget med at finde på nyt, nye opstillinger, nye makkerpar, nye farver, gak og løjer. Og det har været fint og flot og sjovt at kigge på, det tør jeg faktisk godt selv at sige. Pyntningstraditionen har været, at der ingen tradition har været på nogen som helst måde…

Men forleden kunne jeg pludselig bare mærke, at den glæde og rare følelse jeg fik ved at tænke på min farmors bløde filthjerter på fyr, den glæde kunne jeg godt ha’ lyst til at plante i andre små hjerter.

Og med flytningen til en meget mindre bolig end tidligere, ja der har de kreative juleudfoldelser også fået lidt trangere kår, her er virkelig ikke plads til de store armbevægelser og hvis jeg skal kunne trække vejret igennem december, så skal der være mere samling på det og mere strømligning.

Lidt men godt og så noget, som kan tages frem igen og igen og måske – men kun måske – få lov til at stå det samme sted. Og egentlig er det ikke så svært for mig at vælge, hvad det så skal være. For det skal selvfølgelig være de ting, som er lidt tidsløse, klassiske juleting, blide farver, naturmaterialer og smukke former. Lidt træ, lidt glas, lidt dansk, lidt svensk, lige gammelt og lidt af nyere dato.

Og når julen pakkes væk om nogle uger, så vil jeg sortere alle kasserne og kun beholde det, som jeg tænker er langtidsholdbart for mig. Resten bliver solgt. For der er mange gode ting i de kasser, rigtigt mange. Både fordi at jeg har haft meget større huse at pynte og også fordi, at der år efter år er blevet tilført nye skønne ting til samlingerne.

Julen bliver nok aldrig bare rød og granstikkende her, men fremover bliver den mere genkendelig og dermed forhåbentlig også noget, der kan skabe en slags tradition at tænke tilbage på. Og hvem ved – måske kan jeg stadig nå at give mine piger en oplevelse af, at hjemme hos mor stod og hang de tre klirrende englespil altid lige der til højre på den lange reol.

De stod der i alle tilfælde i 2019…

Du vil kunne finde masser af billeder af de forskellige års jule”installationer”, hvis du skriver jul i søgefeltet. Jeg tror, at jeg vil tage mig en tur rundt i alle de gamle indlæg og lige få genopfrisket julepyntningen igennem tiden…

For hjerte og sjæl, Jul, Krea, Og mig selv - sagde hunden

KLIP KLIP KLIP – SMÅ TANKER OM KREATIVITET…

15/11/2019

Med et foto af denne lille tut her vil jeg tage hul på nogle af de skriverier, som vil få lov at vokse ud af de stikord, som I i rig mængde sendte afsted i min retning forleden. Der er mange. Og mange forskelligeartede og faktisk bliver det ikke bare helt enkelt at vælge. Men jeg gør det og hvorfor ikke starte med ordet kreativitet, som var et af forslagene, det falder meget godt i tråd med dagens udfoldelser.

I eftermiddag har jeg siddet ved spisebordet og vredet et par tyske transparente stjerner, foldet og glattet og limet sammen, jeg har klippet, tegnet og limet lidt mere. Hørt lydbog og også lidt julemusik, jeg trængte, og mens jeg har siddet her, så har jeg tænkte lidt over, hvad jeg mon ville bruge tiden på, hvis jeg ikke altid var i gang med at strikke, klippe, lime, male, forme, tegne eller lege i køkkenet.

Ville jeg læse mere? Se mere tv? Være mere sammen med andre mennesker?

Jeg tænker ikke, at jeg nogensinde vil finde ud af det, for jeg kan ikke forestille mig en hverdag – eller hvilken som helst dag – uden en eller anden form for kreativitet. Jeg har urolige hænder og nok også en lidt urolig sjæl, så der skal være noget at tage sig til og det giver mest glæde, hvis jeg har noget i hænderne og jeg ser noget vokse ud af dem. Sådan har det vist altid været. Jeg kan i alle tilfælde se billeder i albummet af lille Anne, der maler med fedtfarver og fægter med en saks og jeg husker det også sådan helt inden i, lyden af en skarp saks i et stykke papir ved køkkenbordet i Apotekergade og så den stærke duft af lim fra den transparente buttede blå flaske, klip klip klip, en engel, en påklædningsdukke eller et lille eventyr. Og hos min far legede vi med flydende tusch, lavede kalaidoskoper af malet glas med stumper af sugerør indeni, vi lavede tegneserier, fastelavnsmasker og mærkelige papirhatte…

På samme måde, som jeg finder ro i køkkenet med alle de ting, som jeg kan finde på det, sådan finder jeg også ro, når jeg har hænderne i gang med et stykke papir, nogle meter garn eller hvad der nu skal forvandles til noget andet, end det det er.

Mon det er en kombination af bevægelse, det taktile og så en ventilering af alt det, der bobler inden i hele tiden. Der er aldrig stille i mit hoved, små idéer og behov plinger ind som lyden fra 100 sms’er sendte afsted inden for kort tid, pling pling pling, jeg kunne også, tænk hvis jeg lige havde noget kork, pling pling, jeg kunne også male den blå, mon det smager godt med allehånde i, pling, hvordan foldede jeg nu de store stjerner dengang, pling.

24-7.

Aldrig stille.

Det bobler.

Og lige meget hvor meget tid, der end ville være til rådighed, så ville jeg aldrig løbe tør for ideér eller projekter, som jeg havde lyst til at sætte i gang…

For mig er det kreative meget lystbetonede og jeg er ikke altid lige vedholdende, kan let hoppe fra det ene til det andet og så tilbage igen, men jeg gør mig altid umage, altid.

“Man behøver ikke at være dygtig men man kan altid gøre sig umage!” – tak til farmor, jeg hører altid hendes stemme inden i, hvis jeg en sjælden gang er lidt for hurtig med noget.

Jeg er en 117-projekter-på-én-gang-person og så tager det selvfølgelig længere tid at få noget afsluttet, men afsluttet det bliver det, lang de fleste gange da, men jeg vil ha’ det rart og hyggeligt, mens jeg laver det og det betyder også, at jeg ikke gider bruge energi på at tale med mig selv om, at det ville give mere mening at afslutte noget, før jeg satte det næste i gang.

Kun i køkkenet giver det god mening for mig at blive færdig, når jeg er gået i gang, det gør det nok for de fleste, man skal jo ligesom bruge maden til noget og oftest gerne lige om lidt…

Jeg er hverken en decideret proces- eller resultatperson, jeg elsker både processen – i små bidder af gangen altså – og jeg elsker også at stå med et lækkert resultat i hånden og kan nyde det igen og igen. Hvis jeg undervejs i processen opdager, at jeg er på fejl kurs, så går jeg ikke videre med det, enkelte strikketøjer har endt deres dage i brændeovnen og underlige klipperier er røget samme vej, jeg nægter at gøre noget færdigt bare fordi “man skal”. Jeg skal ingenting, når det handler om fri leg med saks, pinde, grydeskeer eller andet godt, sådan duer det ikke for mig. Jeg skal ingenting ud over at have det rart, sjovt og hyggeligt, mens jeg leger med de materialer, som lokker på den ene eller anden måde.

Og så skidt med at jeg efterlader mig små bunker af i gangværende projekter rundt i huset. Skidt med at man reelt kun kan bruge halvdelen af spisebordet til at spise ved, fordi resten af bordet er kreativt værksted, skidt med at man kan snuble i en strikkepose eller to på siden af sofaen, skidt med at ikke alle vandrette flader er ryddede og sirlige, for der leves faktisk et liv med aktive hænder her og det må der rigtigt gerne…

Arbejdsliv, Jul, Krea, Pynt

GODT PÅ VEJ…

25/11/2015

Ventesal... Restaurant...Nogle timers arbejde i går i selskab af en handlekraftig veninde fik sat skik på de indledende julerier.

Faktisk mangler der bare en kæmpe flok håndklippede snefnug i vinduerne og så er der vist styr på det inden døre.

 

Perron og togvognen skal også jules til, men der er stadig dage at tage af og først skal rekvisitterne skaffes til huse, vi er ude i noget med rigtigt mange appelsinkasser og nogle store graner med klump. Lyskæder skal der også til og tænk hvis der også kunne komme et fint lag sne. Det ville ligesom sætte den helt perfekte scene…

 

Jeg sidder og bestiller de første varer til næste uges hurlumhej, det kræver lidt hovedregning og lidt is i blodet, et par tusinde gode mennesker plejer at finde vej til stationen i de åbne juleweekends og det kræver sådan set ret mange varer på lager at kunne servicere sådan en flok.

I går regnede vi på gløgg-mængde, det virkede fuldstændig vanvittigt med de mange hundrede liter, jeg blev nærmest lidt svimmel af det, endda uden overhovedet at sniffe det mindste til snapsen og de sprængfarlige rosiner.

Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var den mindste smule nervøs for hvordan det hele spænder af, men inderst inde ved jeg godt, at der er styr på, jeg skal bare lige i gang igen.

 

Og så er det jo først i næste uge ikk’ at det sådan bliver helt tosset, i denne uge er det de indledende øvelser og de første to dejlige selskaber, som jeg glæder mig til at byde indenfor i en nysselig stationsbygning.

Sådan om cirka 247 snefnugs tid…

Arkiv

Facebook