Har en voldsom trang til at flå låget af trækasserne med pynten og sætte det hele op på bordet – med hele det hollandske ude så der er plads nok – og så ellers lægge en plan for, hvordan vores julehjem kan blive fint og skønt.
Og det vel og mærke uden at vi skal stæse afsted efter Viggo hele tiden.
Det orker vi ikke!
Så det bliver i virkeligheden nok ret småt med pynt denne december.
Pokkers – når man nu så godt kan li’ den slags…
Jeg har givet efter for trangen.
Bare en lille smule.
Og det gamle spillebord nede fra Farmor står nu med birk, lærk og træer, der ikke er af træ.
En enkelt hyacint og et par hidsige nelliker er også med til lysfesten.
Det er godt for øjet og også godt for julesjælen, der rører på sig.
Når weekenden kommer, så slipper jeg den altså ud i fri dressur.
Det er ikke idéer og muligheder, der mangler, tvært i mod!
Den ene idé tager den anden og begejstringen og iveren smitter i sådan en grad, at vi ind imellem må hive hinanden hårdt i realitetssansen og få bremset.
Vi sætter ikke andre i sving i produktionen – lige bortset fra Hannes søde mormor som strikker rib for os – vi har ikke behov for massefremstilling, vi tror på glæden over at eje noget, som ikke 117 andre har, så derfor hellere 7 skæve og unikke engle end en uendelig stribe af gentagelser.
De flettede papirstjerner i MEGA størrelse er oppe til overvejelse.
Gider vi? Gider kunderne?
Men de er jo flotte! Skønne i det kulørte papir og med matchende ophæng og lille perle, det er de jo!!
Måske bare 50 så.
Men flettet af vores små svedige hænder, vi lover at der hverken er indiske børnearbejdere eller stinkende kinesisk fabrik involveret…
Vi morer os vældigt over nogle af de helt særlige ting, som vil komme med i år. Mere syret end stiligt, men sådan må det gerne være, når vi juler.
Tosserier – men med kongelige stempler under bunden. Det opvejer vel lidt.
Også for det ufattelige og meget lidt kærkomne rod, som julekreativiteterne efterlader mit værelse i.
Og så er der nogen, der siger, at julen varer lige til påske.
Gisp – jeg lader vist den rodede del af den afgå ved døden lige om 5 min, når jeg rejser mig herfra.
Ellers får jeg nervøse tics omkring øjnene og det er ikke godt, når man skal klippe sirligt efter en tynd streg på englevinger.
