Browsing Category

Jul

Familieliv, For hjerte og sjæl, Jul

LILLEJULEAFTENSFORMIDDAG…

23/12/2010

Fredelige dejlige 23. december.

Alle gaver og al proviant er i hus.

Det er hvidt og koldt ude men vi nøjes bare med at kigge på det.

Vi gemmer os herinde i vores hule lune hus og glæder os over, at alle – bortset fra stakkels Sophie – har ferie og er samlet her til afslapning og samvær.

Der er ikke mere at nå, ikke mere at jage efter, nu er det nu, det er jul og det glæder vi os over…

Senere på dagen er der grillpølser og juleskål med naboerne, jeg skal også forbi frisøren og ha’ klippet lidt i lokkerne, men det er begge dele noget, der er længe ventet og som helt sikkert bringer godt med sig.

Jeg klipper en stak af skovens dyr fra Mibo, der laver de skønneste ting til at printe og klippe, måske skal dyrene pynte på julebordet sammen med små grønne træer fra Kähler, måske skal de bare ha’ lov at stå et andet sted.

På komfuret simrer grøden, der skal danne basen for morgendagens dessert, og ved siden af den står en kæmpe portion Boeuf Bourguignon, som vi skal nyde sammen med svigerfamilien 1.juledag.

Pigerne hygger med kammerater, Torben læser, hunden snorker, der bliver altså ikke ret meget bedre her i Casa Dyrholm.

Herlige hyggelige lillejuleaften –

jeg er klar til at vride hver en dråbe skønhed ud af den…

For hjerte og sjæl, Jul

KENNETH PÅ ULDJAGT…

18/12/2010

Jeg har lige stået og tændt de små lys på min julepyramide og pludselig får jeg øje på Kenneth, der suser rundt efter fårene.

Mon ikke han er på jagt efter dejlig uld til gode priser.

Han står ikke helt skarpt på billedet her, men er jo også i voldsom fart, det er ikke let at holde garn hjemme til alle de hungrende damer.

Heldigvis er han rigtig skarp – på flere måder – når han er ham selv.

Jeg elsker min snurrende pyramide –

allermest fordi den blev min som den gjorde

Jul, Lækkerier, Pigerne

SIRLIGT…

17/12/2010

Amanda og Laura har lavet konfekt.

Mere sirligt end sirligt og helt i verdensklasse –

især når man tænker på de der grattede små lodne stykker, som de kunne fremtrylle for år tilbage…

Torben og jeg har hjulpet en smule, men bare lidt.

Til gengæld skal vi nok hjælpe rigtigt meget, når der skal nydes

Blåbærkugler med portvin og hvid chokolade

Pistaciebomber med nougat og marcipan

Kokosbidder i både lys og mørk

Åh ja – og også de der knolde fra forleden.

De salte og søde.

Og i morgen så triller jeg lige lidt marcipan med valnødder og Sauternes –

vi bliver selv til trillekugler, tror jeg…