Så har alle kolleger og bekendte forsynet sig af de julebodsting, som faldt i deres smag –
de har taget godt fra, vil jeg sige.
Og Hanne og jeg har bestemt, at de sidste herligheder ryger til salg her fra bloggen, lige nu er der en flok bløde svampe og en lille kvartet af snurrende juletræer lagt til salg i blogbiksen.
Velkommen til dig, der måske stadig ikke føler sig helt julepynts-ekviperet…
At være nisseven for en kollega er noget, som jeg hygger mig vældigt meget med, og jeg glædes også over de hyggeligheder, som min personlige nisse sørger for på min skrivebord i denne tid.
Om man ønsker at være med i nissehalløj’et på min arbejdsplads er helt og aldeles frivilligt, så de, der nisser, er nogen, der gider og glædes ved det.
Jeg gør.
Men det betyder jo ikke, at jeg altid er lige skarp til at finde på nyt at gøre, og genbruger jeg løjerne fra tidligere år, ja så er risikoen for at blive afsløret før tid øget, og sådan skal det helst ikke være.
Så gode idéer og tosserier modtages med kyshånd fra jer, der også synes at sådan en decemberleg kan være morsom…
Jeg har før boltret mig med ringende vækkeure i folks tasker, når de sad til møder. Et lille billigt ur fra Tiger’en kan larme vældigt meget, siger jeg bare.
Der er blevet løsnet tastaturledninger, fyldt underlige ting i folks madkasser, lagt ting i lommerne på overtøjet og mærkelige skriverier ind i mapper.
Jeg har bragt småkager, juleknas, stjernestrimler, fodbadesalt og andet udstyr og jeg har hygget mig vældigt med at lægge misvisende spor for ikke at blive gættet.
I morgen vil der være Braille-prikker at finde på mit “offers” bord.
19 blødefiltdutter, der siger God jul.
Det vil være let at læse, når først kortet med alfabetet er pillet ned fra den store trappe i hall’en.
Barnlig og juletosset?
Ja måske en anelse –
men jeg sørger for at passe mit arbejdet rigtigt godt samtidig med!
Og trykker også tommel for, at min søde kollega ikke læser med her…
