Mand – hvor jeg da bare nyder alt det hvide, der hvirvler derude.
Jeg bliver glad og rolig, når sneen lægger sig over landskabet.
Måske har jeg været en lille rund eskimo i et tidligere liv.
Men sælskindsjakke og egen iglo.
Sne er min livret på denne tid af året.
Om lidt vil jeg bevæge mig ud på vejene, jeg har et ærinde og en aflevering af et barn.
Det kommer til at gå i langsom fart, men vi sidder jo lunt og godt i bilen og har ingen jag.
Så ingen sne-piv herfra…
Inde ser det også mere hvidt ud end vanligt ved denne tid.
Måske er der en svag tendens i mine juleønsker for i år?
Knap så meget farve – knap så meget spræl.
Roligere.
Men det er nok kun lige indtil, at jeg for alvor får lukket op for julekasserne, for alt det, der ligger og putter sig deri, er jo fyldt med farver og skævhed.
Og jeg kunne i virkeligheden ikke undvære det og bare nøjes med det hvide og sirlige.
Det ville slet ikke gå, temajul er ikke for tosser som jeg.
Men lige nu, så smiler jeg ved synet af alt det hvide og rolige.
Både det, der ligger tykt derude og det som står herinde og fortæller, at lige om lidt, så er det december…