Vi afprøver nyt på kalendergavefronten i år, en ikke tidligere her-i-huset-benyttet udgave er kørt i stilling og indtil videre går det forrygende.
Da pigerne var små, var der gaver hver dag, små dippedutter og dingenoter krydret med rosinpakker og et enkelt stykke slik.
Pigerne var lykkelige for de små gaver, de har altid været superglade for at lege med bittesmå og særlige ting, så der gik en del år, før vi kom over på adventsgave-banen med de lidt større ting.
Den er stadig aktiv, ikke på et vanvittigt overskruet niveau, bare hyggeligt og rimeligt, og pigerne får meget tid til at gå med at drømme om, hvad der kunne være fint at finde i pakkerne den kommende søndag…
I år er der så tilføjet en ny udgave, gaver hver dag, men kun én, der så tilfalder et på forhånd valgt familiemedlem, og i denne udgave er vi voksne også modtagere.
Hver af os plumpede 6 indpakkede og hemmelige gaver i gummispanden, derefter blev pakkerne nummereret og til slut skiftedes vi til at trække små sedler med datoer på.
6 gaver til hver pænt fordelt over de første 24 dage af december, det er da hyggeligt…
Der er spænding og glæde om morgenen, når gaverne skal åbnes, hvad er der i, og hvem har mon købt, passer det til modtageren og er det tydeligt, hvem der har lagt lige den gave i.
Kun én er lidt utilfreds med arrangementet, det er Sophie, der synes, at det er så meget snyd, at hun ikke er med!
Men da jeg tilbød hende, at hun var velkommen til at deltage, hvis hun sov her hver dag, så dalede interessen for vores kalendergaver, så spændende var det alligevel ikke, hun nøjes med dem, der gives om søndagen…
I morges nåede jeg at banke Amanda i Superheltespillet, det bliver nok den eneste gang, for jeg fornemmer, at hun er ret hurtig til at huske, hvem der er stærkest til hvad, men det er okay, hvis bare jeg får lov selv at bestemme, hvor min bløde hjort skal hænge!
Måske kan den bære juleposten…
