Så er de første tre slags i hus, eller rettere dåse, orange-rosmarin-kager, spicy cookies og nogle honningsnitter med abrikoser.
Vi har prøvesmagt, uhm, sådan en nybagt sag er nu lækker, og specielt de to første slags skal nok hurtigt få ben at gå på.
Honningstykkerne er jeg ikke specielt tilfreds med, de er simpelthen ikke søde nok, de råber nærmest på smør og en klat appelsinmarmelade.
Jeg har forsøgt at give en anelse mere smag ved at pensle med lidt smeltet orangechokolade – med knas- men det er ikke helt nok, der mangler stadig noget.
Så nu står den på en ordentlig klat hvid glasur, rørt med æggehvide, og med sådan en på toppen, så skal honningkagerne nu også nok glide ned…
Også på den 2.søndag i advent vankede der gode gaver til heldige mig, sidste søndag blev jeg forkælet med en lysende engel, og i går pakkede jeg en fuldstændig syret julekrybbe ud.
Helle kender mig og min hang til ting med et twist, det er en af mange ting vi deler, vi faldet stort set altid for de samme ting, og der er da også mange gengangere i vores hjem.
Der er sjældent en vaklen og tøven, når vi skal vælge gaver til hinanden, og også meget sjældent uenighed om coolness og “fed-hed”…
I går gjorde hun mig endnu engang bare rigtig glad, sovsede mig ind i forkælethed, og Alessis julekrybbe står nu her på en hylde med et lille lys ved siden af, og får det brede smil frem på mit fjæs.
Vi er helt enige, Helle og jeg, denne jesus-iglo er så vanvittig, at ham design-duden, der har slået stregerne hertil, han må være ornli’ syg i hovedet…
Hvorfor er det lige, at jeg aldrig får mig arrangeret ordentligt i forhold til julebageriet?!
Det bliver til sådan lidt drypvise udskejelser, når lysten lige melder sig, en sjat pebernødder her, nogle cookies der og en enkelt nykogt klejne, når det går vildest for sig.
Jeg vil ha’ kagedåser stakket i høje tårne, fyldt med den ene sprøde kage efter den anden, masser af kager i alle mulige afskygninger, der skal være nok til at man kan vælte sig rundt i dem – og smide det kvarte ud, når julen er slukket og lukket.
Hjemme hos mormor blev der bagt i to på hinanden følgende dag, og så stod de ellers der, kagedåserne, ovenpå køkkenskabet, de flotteste kager blev sat bagest med tape om låget, og foran stod så de mindre dåser med misfostrene i, og dem måtte man tage lige så mange af, som man ville, næsten…
Jeg når det ikke i år, det der med maratonbagning, men lidt har også ret, og 3-4 slags kan det vel blive til, inden juleferien og den ekstra tid til småkagegufning oprinder.
Pebernødder er et must, de første er for længst væk, spicy cookies ville også være godt, med masser af kanel, chokoladeklumper og kokos i, og så nogle sønderjyske fedtkager, som jeg kunne få lov at spise helt alene, og måske også nogle papirtynde jødekager.
Vanillekranse er også godt, og finsk brød med hakkede pistacier ovenpå, og klejner – uhm – sådan til at ha’ i ukogte i fryseren, så de hver gang kunne nydes friskkogte og sprøde.
Jeg kan ikke nå det hele i dag, måske slet ikke overhovedet, men jeg vil drømme om de gode kager og de høje tårne af fyldte dåser, og så vil jeg starte med at lægge dejen til en omgang lyse kager med orangeskal og frisk rosmarin…
