Browsing Category

Jul

Jul, Lækkerier, Mad, Opskrifter

RØDKÅL – LET OG LIGETIL…

23/12/2012

Hvis du ikke allerede har fabrikeret din egen rødkål eller slæbt et glas hjem, så ligger der en nem og hurtig opskrift lige her.

At lave rødkål tager ingen tid og resultatet er fantastisk.
Så meget velsmag med så lille en indsats –
det er da ikke til at sige nej tak til…

Jul, Ørefryd

DRIVING HOME MED TINA D…

18/12/2012

Vi har vel alle en yndlingsdecemberjulesang.
Måske én til turen rundt om træet, én anden til kirkebrug og så én som vi forbinder med bytur, gaveindkøb, dalende sne, lyden af mennesker, der ønsker hinanden Glædelig jul.

For mig bliver det ikke rigtigt december, før jeg har hørt Chris Reas “Drivning home for Christmas” 5-7-28 gange i bilradioen og i butikkerne.
Det er for mig den perfekte underlægningsmusik til juletur ud i byen for at hente gaver til børn og andet godtfolk. Når jeg hjælper med at pakke pakker og finde gode sager i t.i.n.g. bliver der også altid lige skruet en anelse op, når nummeret rammes i playlisten og jeg er ikke den eneste med fingeren på volumeknappen.

Men i år har Chris fået konkurrence af smukke Tina Dickow, der har indspillet nummeret efter en afstemning på hendes Facebook side, jeg er vild med hendes version.
Meget endda!
Den er på repeat og høres i køkken, bil, bad og sofa.
Fantastisk…

Familieliv, indenfor, Inspiration, Jul

DECEMBERELSKEREN I DEN LOKALE…

17/12/2012





For 14 dage siden var der en journalist og en fotograf her forbi.
Vi talte om decemberglæde og juletraditioner og der blev taget fine billeder rundt omkring i vores gode lejlighed.

I lørdag bragte MJA så en dejlig artikel – synes vi da selv – hvor essensen af vores samtale her ved udtræksbordet blev gengivet på fineste vis.
Herligt at se, at det som var væsentligt, også blev formidlet.

Decemberglæden og holdningen til, at det, der skal gøres, skal gøres af LYST…

Jeg synes, at fotografierne i artikelen har fanget den hyggelige stemning ret fint, vi genkender vores hjem og hjørner, og jeg er rigtig glad for, at det “bare” var en dejlig journalist og en almindelig fotograf, som kom forbi, jeg ville ikke have lyst til stylister, der flyttede og omarrangerede vores ting.

Det er oftest sådan det foregår, når der skal tages boligbilleder, og jeg er mere end tilfreds med, at det kunne lade sig gøre uden her, jeg ville i virkeligheden nok ha’ protesteret ret kraftigt, hvis de havde forsøgt sig…

Artikelen kan, så vidt jeg ved, ikke læses på nettet, måske kan jeg få lov at bringe den her, men det er ikke noget, som jeg har spurgt om, så indtil videre tillader jeg mig at bringe et par fotos fra avisen, også selv om jeg nu heller ikke har spurgt om lov til det.

Både pigerne og jeg har kigget mange gange på billederne og læst ordene et par gange igen, det er både en hyggelig og lidt spøjs oplevelse.
Decemberelskeren – nu på tryk…