Browsing Category

Nye rammer

Blomster, For hjerte og sjæl, Haveliv, Hjemme, Nye rammer, Planter, Udeliv

BY-HAVEN…

16/07/2014

Sommeraften...

Lathyrus...

Kæmpe Verbena...

Pelargonie...

Oxalis...

Georgine...

Tallerkensmækker...

Agurk...

Melisse...

Tag-pynt...

Bøftomater...

Salvie...

For 3 år siden gik jeg stadig rundt i min have på heden.
Den store have med roser, stauder, træer, bærbuske, frugttræer, havehus, drivhus, dahliabede, græs og gode lækroge.
Jeg elskede den have, som grænsede op til eng og vildnis, den have, som vi havde puklet med at anlægge, fra stenet mark til sirligt grønt.

Timevis havde jeg gået derude, i sommerhalvåret hver eneste dag i mange timer, luget og gødet og vandet og nippet, jeg elskede det og synes det var en fest at få lov at bestemme hver eneste lille plantes placering, farve, form og fylde.
Jeg elskede det sted og det var tungt at gå rundt og vide, at jeg nu bare passede og plejede for at det skulle kunne friste andre til at overtage…

Da jeg flyttede til byen, sådan lidt over hals og hoved, var jeg heldig i ét hug at finde et sted, som passede i størrelse, som gav en instant følelse af hjem og tryghed, som var i orden og som også havde en lille have.
Jeg kunne og kan ikke forestille mig et liv uden en have at tumle rundt i, jeg må ud, jeg må ha’ jord under neglene og egne blomster at plukke ind af.

Og det har jeg her.
Og nu oven i købet helt for mig/os selv, for efter at vi nu fylder alle tre lejligheder i huset, så er der heller ikke fremmede at dele haven med, den er vores og vi kan i princippet gøre hvad vi vel derude.
Jeg har endda en have, som er meget nemmere at få liv i, end den gamle have på heden var, for jorden på heden var stenet, tør, uden orme og svær at få liv i, her er der dybbrun fed næringsrig muld, her er fugt og skygge af store gamle træer, her vælter orme rundt og jorden kan holde på vandet, når der er kommet noget ned fra oven.

Bevares – her er også klamme brune snegle, som guffer mine dahliaer og laver slimede spor mellem stauderne, men der er ikke flere, end at de kan holdes nede med en skarp spade og et ubarmhjertig hak…

Haven har ikke været passet i årevis, ingen har keret sig eller haft kræfterne, men det er der rådet bod på, jeg gik straks i gang, da jeg flyttede ind og med Sophie som makker er der nu ikke mange hjørner, som ikke er blevet ordnet.
Vi kæmper en kamp mod skvalderkål og snerler, vi forsøger at redde de gamle stauder på siden af huset og når lejligheden byder sig igen, passende årstid og en mand med motorsav, så skal de gamle frugttræer skæres tilbage.

Vi har lavet nye bede med roser og sommerblomster, vi har lavet fin krukkehave i gårdhaven og fået fjernet et grimt gammelt hegn. Vi har skuret og skrubbet på et rustens haveskur og forsøger i år at nette det lidt med en omgang tallerkensmækkere i plantesække på taget.
Vi har fået lavendelhæk, drivhus, hængekøje, palleseng og tørresnore, vi er så godt på vej.

Og var haven vores egen, ja så gik vi nok mere til den på “anskaffelses-siden” og købte de stauder, bærbuske og roser, som kunne være med til at gøre det helt som vi kunne ønske os…

I dag skal der slåes græs og stikkes et par kanter af, hvis vejret ellers gider at være med til det.
Og alle pelargonierne skal nippes, de ser noget forhutlede ud efter al den sile-regn.
Klatrerosen, som vi har plantet ved facaden, skal ha’ et par snore mere at klatre på og måske skulle den lille lavendelhæk ha’ en lugning.

Jeg gider det hele, udeliv er godt liv for mig, det gi’r energi og ro inden i og jeg får den vildeste optur over alle de små frø, som vi smed for et par måneder siden, nu står som fine blomster i bedene, klar til at komme med ind i vaser og også bare smykke derude.

Jord under neglene, ro i hovedet og også tanker om, hvordan jeg kan lave en fin krukkehave på stationen i Vrads næste sommer. En krukkehave, der både kan smykke og også levere urter og pynt til frokostretter og kagebord.
Næste sommer?! Det er så vildt at tænke på.
Næste sommer – med have her og station der.

Der bliver nok at se til. På den dejlige måde.
Og så er det godt at vide, at jeg har oasen her i byen at komme hjem til, finde ro i, falde ned i, her er godt at være.
Med og uden blomster, men gerne med…

Hjemme, indenfor, Inspiration, Nye rammer

BØGERNE FLYTTER IND…

03/03/2014

Bøgerne flytter ind...

Et ret pænt hjørne...

Ranunkel...

Reolerne er slæbt på plads i tv-hulen og jeg har fyldt de første bøger i i dag.
Og lige om lidt vil jeg hente en stak mere af de kogebøger, som har været “anbragt uden for hjemmet” i køkkenet ovenpå, jeg glæder mig sådan til at ha’ dem alle samlet igen og faktisk kunne sidde og kigge over på dem, når jeg slænger mig i sofaneseren.

Den vakse vil sikkert opdage, at reolerne ikke hænger men bare står.
Stik imod de planer, som jeg havde lagt for dem.

Men med alderen har jeg lært, at man skal vælge sine kampe med omhu og kampen med eller mod gammel smuldret mørtel mellem stenene i de fuldmurede vægge, var så faktisk én af dem, som jeg – da jeg fik mig tænkt om – ikke gad at ta’.
Der skal kæmpe bolte til at holde noget som helst af en vis vægt i væggene her og reoler fyldt med bøger, kan man vist roligt sige hører til i den kategori. Og så er der jo også lige det tv, som står ovenpå reolerne, det vejer også og er netop ikke vægmonteret i den stue, som det tidligere var i den anden stue, hvor vi nu spiser. Netop p.g.a. nedstyrtningsfaren.

Så altså –
vægbeslag blev i dag byttet til sokler.

BUM –
ikke mere fis med det og jeg lever sikkert udemærket, selv om jeg drømte om svævende reoler.
Det bliver et andet sted, måske i et andet liv…

Jeg kan mærke, at det bliver rigtigt godt det her, det giver hygge og stemning i rummet på en anden måde end et tv på en bænk kan gøre.
Stuen bliver mere Anne’sk og det passer mig da rigtig godt.

2 reoler fik jeg og der er plads til 5 på række.
Så de 2 er placeret der, hvor det passer i.f.t. at der jo nok kommer flere til. Om lidt.
Man kan jo altid ønske.
Og allerede nu glæder jeg mig til, at der bliver mere plads oven på reolerne, så der kan flytte en lampe der op og lidt mere grønt og måske en lille dims. Men så heller ikke mere.

Bortset fra at 5 x 70 cm jo giver 3.5 meter og der er da plads til mere end bare én lille dims ikk’?!
Og også plads til et par rum fyldt med skønlitterære bøger, så det hele ikke bare drukner i Almanakker og bagerier.

Det bliver godt at kaste sig i sofaen i aften og kigge over på alt det nye.
Også på de nye steder, som billederne nu hænger og i aftenmørket kan man heller ikke se de mange små huller, som omrokering af kunsten på væggen har efterladt.

Win-win på en mandag aften, som ikke behøver at byde mig andet end udfladning…

Hjemme, indenfor, Lidt af hvert, Nye rammer

A WOMAN’S GOTTA DO WHAT A WOMAN’S GOTTA DO…

01/02/2014

Pynt...

Nærmest lidt brunt...

I dette tilfælde: male hvidt!

Nu har jeg boet her i jomfruburet i 2.5 år, tiden flyver, og i al den tid har jeg irriteret mig over en afslutning af træ på den skrå badeværelsesvæg.
En umalet afslutning og også en umalet ramme rundt om et lille skunk-rum.

Jeg bor jo bare til leje og flyttede ind i en nymalet lejlighed, nymaletish, for her er mange helligdage, underlige spartlinger, lapperier og også paneler, der har fået grunder men ikke rigtig maling.
Og indtil i går har jeg bare sukket lidt over det elendige malerarbejdet og tænkt, at sådan måtte det jo være, men hvem har egentlig sagt det?

Jeg har da to arme.
Jeg har malerutiner.
Jeg kan finde ud af at købe en spand god maling.
Jeg kan bare gå i gang.

Så det gør jeg så! Er faktisk allerede igennem første gang panellak på badeværelset, som nu står og stinker lidt af stærk maling.
Og hvor bliver det bare meget pænere og mere færdigt at se på, jeg er godt tilfreds med egen indsats…

Enkelte af væggene har jeg været over, for jeg har det med at slæbe rundt på møbler og andet indbo for at forandre og udnytte bedre, og billeder har været oppe og nede indtil flere gange og det kræver lapning og en let overstrygning af den hvide væg.

Og snart skal væggen i tv-stuen ordnes igen, for mens der popper den ene billedvæg efter den anden op rundt omkring, så er min på vej ned.
Den var fin for en stund men jeg er til lidt mere flade uden udsmykning. Ikke sådan skrabet men bare lidt mindre optisk larm, det er der så rigeligt af på andre flader i vores hjem.

Så på med malerkosten og de gamle jeans og en god cd.
Måske The white album…