Lige siden jeg for efterhånden for længe siden så Omabas blå røde valgplakater med Hope, Destiny og Change printet på, har jeg ønsket mig én til min egen væg.
Der var noget med det grafiske udtryk, med manden, med ordene.
Hvem kan ikke ha’ brug for en lille smule forandring, håb med farver på i ny og næ.
Jeg blev mindet om mit poster-ønske for en tid siden i Alt for Damerne, hvor han hang med i en boligreportage, og tænkte, at nu var det vist nu, og det blev det.
På Allposters har de et solidt udvalg af plakater, men jeg gik målrettet efter lige denne her og skelede nærmest ikke til de andre, jeg vidste af det var det blå røde håb, der skulle hænge her…
Lynhurtig ekspedition, 2 dage efter bestilling landede han og i dag fik jeg slæbt en stor ramme med hjem, som kunne huse den temmelig store poster.
Han er kommet i glas og ramme og hænger nu godt og sikkert ude i gangen og jeg smiler lidt hver gang jeg passerer.
Får nærmest lyst til at nikke og sige “Mr. President” men jeg gør det selvfølgelig ikke, jeg smiler bare.
Og sender en lille tanke med et lille håb, et håb om, at han får lov at blive lidt længere, der hvor han er nu, for jeg får nærmest ondt inden i, hvis jeg skal tænke på, hvem alternativet er…
Håb for mig og mine.
Håb for dig og dine.
Håb for os alle.
Og sikkert også et håb i pap-Obama her om at jeg kravler op på en stol og får afmonteret den forstyrrende snurrende uro, der hænger der og dingler lige midt i ansigtet på ham…
Amanda har i den sidste uges tid slæbt en af vores safari-stole ud på verandaen, bumlet ind igennem mit værelse med den og har kantet den ud og ind af dørene og ind imellem også glemt at slæbe den tilbage til stuen.
Det bøvl slipper hun for nu, for jeg fandt en fin ude-stol til den herlige pris af 40.- kr i går. Inkl. fin lys hynde.
Godt køb, hvis du spørger mig!
Jeg forsøgte at få den ud gennem den lidt smalle dør fra lejligheden til verandaen. Ingen held med det og den måtte bæres uden om huset og op ad den stejle trappe til vores lille ude-oase.
Den står præcis lige så dejligt derude, som jeg havde forestillet mig og den er siddet til nu, der er læst både dameblade og god bog i den…
I dag måtte den dog flyttes væk fra den først-valgte placering, for to springmadrasser skulle ligge på den lange side af verandaen ind mod mit værelse.
2 gode og tilpas smalle madrasser hentet hjem fra Blå Kors til den nette sum af ethundrede gode danske kroner.
“Har du en trailer med?” spurgte den rare mand deroppe “Niks, men jeg har en Panda!” sagde jeg og han smilede rigtigt morfarsødt, da jeg tog livtag med springmadrasserne og fik dem knækket på midten, så de kunne stå i spænd på bagsædet.
Kan man ha’ et spisebord med hollandsk udtræk bag i den lille bil, så kan man vel for pokker også ha’ to pygmæmadrasser…
Pallerne er på vej, ikke lige i dag, i løbet af et par uger måske men indtil da, så er her en fin fin udeseng at ligge på alligevel.
Tæpper og puder har vi masser af, jeg har slæbt til huse af den slags hver eneste sommer, synes nærmest ikke, at man kan ha’ for meget, der skal jo være til alle de gode pletter i haven og både til at ligge på og under.
Der er så hyggeligt derude, det skønneste rum i lejligheden i disse dage!
I alle tilfælde, når vi er først og sidst på dagen, dagens midterste timer er ikke rare, i dag var de 42 grader ved frokosttid, der er for meget, selv for en hottentot som mig, der elsker sol og sommer og høje temperaturer.
Midt på eftermiddagen var vi nede på omk 37 og nu kl tidlig aften er der 29, rigtigt fint…
Jeg tager en overnatninger derude, tænker at Nugga gør mig selskab, hun er helt basket af varmen, den gamle hund, og vi klarer os helt sikkert uden myggenet eller netdør, jeg har faktisk ikke mødt et eneste eksemplar af den stikkende fanden endnu i år.
I morgen vil jeg måle og tegne på en netdør, det må være til at skrue sådan én sammen og den vil jo også være nyttigt til andet end at holde myggene ude, den kan også holde Otto inde, når han nu snart pisker rundt her hos os.
Det går godt med vores småprojekter, synes jeg, lampen forleden klarede vi med et snuptag, ønsket om liggemuligheder på verandaen fik vi styr på i dag i løbet af en halv times tid og sørme om vi nu ikke også har hængekøje mellem æble- og blommetræ i haven. Det gik pludselig op for mig, at vi nu boede med en have med store stærke træer. Perfekt!
Især når man nu lige stod med det ene ben på vej ind i det svenske varehus, der fører en ganske pæn model.
Alt er kørt i stilling til dejlig sommer her.
Jeg lader som om, at jeg ikke har set den kommende uges vejrudsigt…
En åben dør ud i det smukkeste danske sommervejr giver smil om munden og i hjertet.
22 grader på veranden, hvor duften af nyvaskede havehynder og tæpper til græsplænedaserier blander sig med morgenluftens noter af græs, syrener og muld.
Nugga ligger derude og chiller, hun forstår at nyde livet, den store bløde hvide. Og lige om lidt vil jeg sætte mig med mine fødder på hendes mave og sippe min te og læse og bare nyde at være. Være stille, være til, være glad og være rigtigt godt tilfreds med alt det, som er smukt, lyst og godt denne morgen…
Jeg er kommet til at holde så meget af vores lille lejlighed her i byen – okay lille er den ikke mere efter at etagen ovenover er kommet i spil – her er så dejligt og den veranda her ved mit værelse, den er fantastisk. Som et ekstra rum, helt privat og så svævende oppe imellem nyudsprungne træer og blå himmel. En lille bid af paradis.
Om eftermiddagen er der uligeligt derude, ren stegeovn og det er lige før at pelargonierne falder besvimet om, men så er der heldigvis god plads under træerne i haven og byens lyde og glade børnestemmer fra børnehaven tæt på lægger dejlig baggrundsmusik på timerne ude…
Men om morgenen og om aftenen og hele dagen på de køligere og måske regnfuldedage, så er der bare helt vidunderligt.
Amanda og jeg har bestemt os for, at der må bygges en flydeplads på derude, nogle paller og en madras og så en bunke puder og bløde gamle bomuldstæpper. En lampe kan der vel også monteres, så der kan læses i aftenmørket og på regnvejrsdage.
Den gamle lejer har efterladt nogle hvide persienner derude, de bliver erstattet af nogle bambusrullegardiner senere i dag, hvis jeg da kan finde dem i de rigtige mål her i omegnen.
Og lægger vi os for alvor i selen, så skal der bankes en netdør sammen, så vi er fri for summende myg og allervigtigst at vi kan være derude uden frygt for Otto-flugt, når han nu om en uges tid flytter ind her hos os.
Kan i se det for jer? Jeg kan sagtens –
og det ser knaldhyggeligt ud.
Jeg hopper derud og nyder det som det er lige nu og vil glæde mig til, at der som et herligt supplement også bliver plads til at ligge ned og dase…
