Jeg har det ikke godt med mørke hjørner.
Det er ikke fordi, at jeg er bange for, at der gemmer sig uhyggelige væsner eller ulækkert kryb i dem, men bare sådan fordi, at jeg synes bedst om rum, hvor der ved aftentide er blødt lys der, hvor man ikke lige sidder men bare kigger hen.
Jeg tænder stearinlys og også de smålamper, som er placeret hist og her i karme og på vægge.
Men spisestuen har haft en mørk og “død” krog for enden af skænken.
I alle tilfælde indtil i dag…
Jeg har manglet at kunne tænde andet end lamperne over spisebordet inde i det rum og har spekuleret på, hvad der kunne indkøbes af lampe, som ville gi’ det hyggelige lys, som jeg synes, at der skulle være.
Lys som kunne give en blød baggrund, når man sad ved spisebordet og lys, hvis skær man kunne nyde ind fra sofaen, der har udsyn til netop den del af spisestuen.
Jeg havde spottet en messinglampe med en vidunderlig facon, som jeg overvejede, men på en eller anden måde, så blev det mere retro, end jeg faktisk bryder mig om. Der er genbrug nok i skænk og spisebord og jeg trængte til lidt kontrast.
Det er der kommet i dag, vil jeg mene, kontrast på lige præcis den måde, som jeg havde forestillet mig.
Heldigt, ikk’…
Idéen med hyldeknægt og bar pære er ikke min, men spottet et uvist sted på nettet, et sted, som jeg ikke kunne finde tilbage til, da jeg lige ville tjekke igen.
Men hovedtrækkene huskede jeg:
Hyldeknægt
Stofledning
Stor pære
Hyldeknægten fandt jeg i Bauhaus. Hvidmalet og lige klar til brug. Jeg kunne godt blive lidt afhængig af byggemarkeder, hold da nu lige helt op, hvor kan man få mange gode dimser sådan et sted, endda nogen, som jeg slet ikke vidste eksisterede.
Den er nok ikke malet på toppen, forståeligt nok når meningen nu er at der skal ligge en hylde, men indtil videre er den sag klaret med et par baner japansk tape.
Lækker ledning med “netstrømpe” på og lige så lækker pære med det bløde bløde lys kunne jeg hente i t.i.n.g.
Og med lidt elektriker sparring med både Sophie og Morten fra verdens bedste kiosk klarede Amanda og jeg at montere et hanstik på NUD ledningen.
Handy-damer si’er jeg bare…
Den vakse læser vil sikkert bemærke, at der er lidt luft bag hyldeknægten og at den også har et for-boret hul forneden, hvor der ligesom ikke er monteret en skrue.
Godt spottet – men jeg havde altså ikke en boremaskine med muskler nok til at klare murstensvæggen, så hyldeknægten hænger indtil videre i sit nøglehulsbeslag på et stålsøm.
Der var ingen tålmodighed til at vente på en hjælper med den rigtige maskine, lampen skulle op NU som i lige nu.
Og det kom den –
og jublen ville ingen ende tage.
5 minutter med skruetrækker og stik og så havde vi to klaret den sag. A & A i godt makkerskab.
Jeg fik det lys, som jeg synes, at der manglede i lige det hjørne og Amanda fik skruet med skruetrækker og skrællet ledning.
Skønt og hjemmegjort.
Vi er godt tilfredse…
