Browsing Category

Planter

Blomster, For hjerte og sjæl, Haveliv, Hjemme, Nye rammer, Planter, Udeliv

BY-HAVEN…

16/07/2014

Sommeraften...

Lathyrus...

Kæmpe Verbena...

Pelargonie...

Oxalis...

Georgine...

Tallerkensmækker...

Agurk...

Melisse...

Tag-pynt...

Bøftomater...

Salvie...

For 3 år siden gik jeg stadig rundt i min have på heden.
Den store have med roser, stauder, træer, bærbuske, frugttræer, havehus, drivhus, dahliabede, græs og gode lækroge.
Jeg elskede den have, som grænsede op til eng og vildnis, den have, som vi havde puklet med at anlægge, fra stenet mark til sirligt grønt.

Timevis havde jeg gået derude, i sommerhalvåret hver eneste dag i mange timer, luget og gødet og vandet og nippet, jeg elskede det og synes det var en fest at få lov at bestemme hver eneste lille plantes placering, farve, form og fylde.
Jeg elskede det sted og det var tungt at gå rundt og vide, at jeg nu bare passede og plejede for at det skulle kunne friste andre til at overtage…

Da jeg flyttede til byen, sådan lidt over hals og hoved, var jeg heldig i ét hug at finde et sted, som passede i størrelse, som gav en instant følelse af hjem og tryghed, som var i orden og som også havde en lille have.
Jeg kunne og kan ikke forestille mig et liv uden en have at tumle rundt i, jeg må ud, jeg må ha’ jord under neglene og egne blomster at plukke ind af.

Og det har jeg her.
Og nu oven i købet helt for mig/os selv, for efter at vi nu fylder alle tre lejligheder i huset, så er der heller ikke fremmede at dele haven med, den er vores og vi kan i princippet gøre hvad vi vel derude.
Jeg har endda en have, som er meget nemmere at få liv i, end den gamle have på heden var, for jorden på heden var stenet, tør, uden orme og svær at få liv i, her er der dybbrun fed næringsrig muld, her er fugt og skygge af store gamle træer, her vælter orme rundt og jorden kan holde på vandet, når der er kommet noget ned fra oven.

Bevares – her er også klamme brune snegle, som guffer mine dahliaer og laver slimede spor mellem stauderne, men der er ikke flere, end at de kan holdes nede med en skarp spade og et ubarmhjertig hak…

Haven har ikke været passet i årevis, ingen har keret sig eller haft kræfterne, men det er der rådet bod på, jeg gik straks i gang, da jeg flyttede ind og med Sophie som makker er der nu ikke mange hjørner, som ikke er blevet ordnet.
Vi kæmper en kamp mod skvalderkål og snerler, vi forsøger at redde de gamle stauder på siden af huset og når lejligheden byder sig igen, passende årstid og en mand med motorsav, så skal de gamle frugttræer skæres tilbage.

Vi har lavet nye bede med roser og sommerblomster, vi har lavet fin krukkehave i gårdhaven og fået fjernet et grimt gammelt hegn. Vi har skuret og skrubbet på et rustens haveskur og forsøger i år at nette det lidt med en omgang tallerkensmækkere i plantesække på taget.
Vi har fået lavendelhæk, drivhus, hængekøje, palleseng og tørresnore, vi er så godt på vej.

Og var haven vores egen, ja så gik vi nok mere til den på “anskaffelses-siden” og købte de stauder, bærbuske og roser, som kunne være med til at gøre det helt som vi kunne ønske os…

I dag skal der slåes græs og stikkes et par kanter af, hvis vejret ellers gider at være med til det.
Og alle pelargonierne skal nippes, de ser noget forhutlede ud efter al den sile-regn.
Klatrerosen, som vi har plantet ved facaden, skal ha’ et par snore mere at klatre på og måske skulle den lille lavendelhæk ha’ en lugning.

Jeg gider det hele, udeliv er godt liv for mig, det gi’r energi og ro inden i og jeg får den vildeste optur over alle de små frø, som vi smed for et par måneder siden, nu står som fine blomster i bedene, klar til at komme med ind i vaser og også bare smykke derude.

Jord under neglene, ro i hovedet og også tanker om, hvordan jeg kan lave en fin krukkehave på stationen i Vrads næste sommer. En krukkehave, der både kan smykke og også levere urter og pynt til frokostretter og kagebord.
Næste sommer?! Det er så vildt at tænke på.
Næste sommer – med have her og station der.

Der bliver nok at se til. På den dejlige måde.
Og så er det godt at vide, at jeg har oasen her i byen at komme hjem til, finde ro i, falde ned i, her er godt at være.
Med og uden blomster, men gerne med…

Haveliv, Hjemme, Planter, Udeliv

AFTENSOL OG STILLE VÆREN…

06/06/2013

Ny rose...

Duftgeranium...

Hvidt og knitrende...

Forplejning...

Citronverbena...

På vej...

Torsdag efter en frionsdag kan næsten føles som en mandag.
En mandag efter en hård weekend.
Nedtur!

Men efter torsdag kommer fredag og så er der fri igen.
Optur!

Ikke at jeg ikke elsker mit job og holder af at komme der.
Det gør jeg! For alvor!!
Hver dag kører jeg afsted med et smil og med positive forventninger til dagens opgaver og jeg bliver aldrig skuffet.

Men lige i denne uge må det rigtigt gerne blive weekend, jeg trænger til det.
Af flere årsager men de er egentlig ret ligegyldige, for det, der tæller, er det, der venter.

Og mens jeg venter, så nyder jeg den lune aften, de sidste solstråler, fuglefløjt og grin fra naboens have, hvor de vist er gået direkte til fredag.
Jeg har kaffe og mandler, rent hvidt vasketøj på snoren, små tomater på vej og liflige dufte fra citronverbena og duftgeranier.

Der er rigtigt meget at være glad for på en aften som den i dag…

Jeg slog græs, da jeg kom fra job, sent, måske lidt for sent for dem, der var gået i gang med festen inde ved siden af.
Men jeg skulle først nyde det gode måltid i gårdhaven, som mine husfæller bød på, mad og godt selskab takker jeg ikke nej til, heller ikke selv om en plæne trænger.

Ved måltidet blev havedrømme og stakitønsker drøftet og snart skridtede vi haven af udstyret med tommestok og snusfornuft.
Jeg tænker, at vi er dem, der lige om lidt har et drivhus.
Et til deling og fyldt med masser af solmodne tomater og bjerge af basilikum.

Det ender jo med, at vi får lavet os en have, som vi ikke har lyst til at flytte fra.
En villahave midt i byen, gammel og ikke særlig velholdt, men på vej med nye roser, masser af dahlia og masser af andet, der kan plukkes til buketter og pyntes salater med.
Lavendelhæk er klaret, klatrerose ved facaden, skvalderkålen nedkæmpet for en stund og det gamle blommetræ befriet for døde grene, der kan styrte på dem, som vugger i hængekøjen…

Havelivet er godt her også selv om haven bare er til låns, mens man bor til leje.
Lige nu er den min og jeg gider den rigtigt godt.

Så sammen med verandaen og et drivhus om hjørnet, så har jeg mere uderum og af smukkere art, end jeg havde forestillet mig, da jeg sad i huset på heden og forstod, at den nærmeste fremtid ville komme til at blive levet i en lejet lejlighed i byen.

Det er vidunderligt!
Faktisk bare helt fantastisk!

Og lige om lidt er det fredag, weekend, fri og masser af muligheder for haveliv ligger åbne.
Og også en tur til planteskolen, hvor den nyindkøbte rose skal byttes til den, som jeg egentlig havde udset mig, men som i farten blev stående mens jeg tog en anden med.

For et af sommerens eksperimenter er en verandaslyngrose plantet i stor potte, så den kan skyde sine grene afsted rundt langs taget indvendigt på verandaen.
Og sådan et eksperiment har ingen chance for at lykkes, hvis slyngrosen er en buskrose.

Sidste slurk kaffe, sidste mandel og en lille skvis vand til de tørstige stiklinge på veradaen og så Go’nat til torsdag…

Lidt af hvert, Planter, Udeliv

FORFØJ DIG HR. FROST…

03/03/2011

Jeg har købt perlehyazinter og hornvioler til krukkerne ved hoveddøren.

Jeg har købt tre bakker med de første stedmødre med store hoveder – i lilla.

Jeg lod dem stå på bænken ved døren i nat  –  udenfor forstås.

Det skulle jeg ikke ha’ gjort!

Det var frost her på heden.

Ikke bare lige sådan et lille svirp  –  nej da vi snuppede lige en håndfuld under nul…

I morges stod de så bare der, mine nyindkøb, stod og så så underligt grøngennemsigtige ud på bladene og alle de lilla hoveder hang til slukørede til siden.

Øv for pokker da.

Øv fordi, at jeg lod mig rive med af de første forårssolstråler i går eftermiddags og ikke tænkte “Vinter endnu”, da jeg lukkede og låste for natten i går.

Øv fordi, at det så faktisk blev mere end bare lige frost.

Jeg er klar til forår i krukker, til lilla stedmødre med krøllet kant, der hilser mig velkommen, når jeg endelig lander herhjemme.

SÅ skrid vinter  –  det er marts nu.

I alle tilfælde skal du, Hr. Frost, ikke blæse din kolde ånde på mine blomster.

Smut hjem til dig selv…