Mellem diskenspringer-tjansen og barnedåbsmadsfremstilling nåede Helle, Sophie og jeg en tur til Forårsdage på Løndal Gods, hvor mange udstillere fristede med alt fra vafler over zinkbaljer og havelygter til skønne stauder.
Tomhændede gik vi ikke hjem, men hvis de havde skullet leve af vores køb, så havde der været tvansauktion med det vuns, for det blev kun til ganske lidt til vores bede og kun af den organiske slags, alt deres pynt og hurlumhej gik vi udenom.
Men en Geranium maculatum “Espresso” pryder nu mit nye staudehjørne, og forhåbentlig vil den trives og vokse sig stor og mægtig, så den kan deles og komme til at være en fin kontrast i de andre bede, der også blomstre i lilla og lime.
En violfrøstjerne og en Julerose kom også med hjem, den sidste desværre uden sit planteskilt, men jeg mener, at den var mørk, som denne her, jeg må vente i spænding til næste forår…