Postkort fra et udeliv

Life is an opportunity, benefit from it.
Life is beauty, admire it.

Life is a dream, realize it.
Life is a challenge, meet it.

Life is a duty, complete it.
Life is a game, play it.

Life is a promise, fulfill it.
Life is sorrow, overcome it.

Life is a song, sing it.
Life is a struggle, accept it.

Life is a tragedy, confront it.
Life is an adventure, dare it.

Life is luck, make it.
Life is too precious, do not destroy it.

Life if life, fight for it…

Mother Teresa.

Ude, hvor der er højt til himlen og langt mellem menneskeskabte lyde.
Ude, hvor der er ro til at finde ro.
Ude, hvor der er smukt, grønt, barskt og særligt.

Der ude finder jeg ofte det overskud, der skal til, for at tænke over og handle på det, som lever sit liv i mit liv.
Hverdag, kærlighed, mulighed, sorg, udfordring, glæde, nedrighed, omsorg, forståelse, glade øjne og store hjerter.

Livet er livet, jeg kæmper gerne for det…

Ingen gode tanker om udeliv uden tanker om fine staudebede.
Sådan nogen elsker jeg, har haft dem og får dem igen.

Og helt sikkert med Stjerneskærme i.
Jeg har haft dem i 3-4 forskellige farver, smukke alene og uundværlige i havebuketter.

Måske skulle jeg bare købe mig en flok og sætte her i min lejehave?
Det tror jeg…

Der skal jo være noget fint at tage billeder af, når udelivet for alvor begynder igen.

Og jeg kan altså ikke lade være med at være imponeret over de fotos, som mit gamle Canon Ixus faktisk kunne ta. Et lille lommekamera uden for mange finesser.
Dets efterfølger – samme mærke og model bare i nyere udgave – tager slet slet ikke så skarpe fotos.

Det var en sidebemærkning.
Men jo relevant nok, for uden Ixus ingen mulighed for at sende lige præcis disse postkort fra mit udeliv…

En maj aften i selskab med en dejlig kollega.
En travetur igennem landskabet ved mit gamle hus.
Hvide mirabelleblomster lyser op i tusmørket.

Når jeg kigger på billederne her, så mærker jeg den særlige stemning af ro og glæde, som de første lune aftener kan bringe med sig.
Jeg hører solsortens godnat-sang, mærker den kølige og fugtige luft fra søen på mine kinder og tænker “Lykkestund”.

Dem er der heldigvis mange af, når man kigger på det store billede.
Og jo mere opmærksom jeg bliver på dem, jo flere af dem folder sig ud for øjnene af mig.

Udeliv er godt.
Balsam for sjælen.

Men lige i dag bliver jeg altså inde…