Lidt af hvert

Efteråret er her. Der er ingen vej uden om. Ikke flere strandture, ikke flere lange eftermiddage i solen i haven, ikke ret mange blomster at plukke mere, ikke flere bare ben og sommerkjoler for denne gang. Efterår og senere vinter er det, der stille lægger sig over os nu.

Kortere dage, mere brug for regntøj, brændeovnsild, stearinlys og mere tid til bøger og strikketøj nu, hvor haven ikke kalder hele tiden. Jeg elsker årstidernes skiften, hver årstid sin charme og jeg holder af den langsommelighed, som jeg synes præger min oktober og november, mere ro og mere tid. Jeg lader den mørkere tid give mig carte blanche til sofasidning og dagdrømmeri.

Og så skruer jeg op for suppeserveringerne. Kraftige gode supper, der mætter og varmer. Det hører også årstidsskiftet til.

I går var jeg i Dagen er din på P5 og fortalte lidt overordnet om min glæde ved fyldige supper. Herunder kommer der et lille lynhurtigt recap i meget korte bidder af snakken i radioen og under det en af mine yndlingssupper – Jordskokkesuppe med tomat. Så nem og SÅ god.

Lad os bruge de billige og gode rodfrugter til supperne nu og bare nyde dem, inden vi efter nytår er ved at være trætte af de grove rødder.

Rester fra køleskabet af tomater, peberfrugter og andet ”blødt” grønt kan med fordel bages i ovn inden kogning for dybere smag.

Gode makkere til rodfrugter er løg, hvidløg, oregano/timian/rosmarin, citronsaft, et nip røget paprika. 

Gærflager for at give lidt umami.

Rester af smøreost, parmesan mm til at give cremet konsistens.

Beregn ca 1 kg rodfrugter til 1.5 liter vand.

Sprøde toppings skal give struktur/knas til den bløde cremede suppe.

Croutons af daggammelt brød. Ristede græskarkerner. Små tern af bagte rodfrugter. Æbletern. 

Godt brød, smør, flagesalt. Evt røget kød på.

Jeg er klar over, at det er en meget meget overordnet beskrivelse dette her, jeg lover at være mere velforberedt i næste uge og at have nogle noter, der nemmere kan laves til et brugbart indlæg. Men spørg endelig, hvis der er noget, som gerne må uddybes ift ovenstående.

Suppen herunder er velafprøvet igennem mange år i min mors og mit eget køkken, vi elsker den suppe i vores familie, nem og god. Også dagen efter.

JORDSKOKKESUPPE MED TOMAT.

2 store zittauerløg

2 fed hvidløg med saft og kraft

1 kg jordkokker

2 ds. flåede hakkede tomater

2 spsk oregano

1-2 tern/spsk urtebouillon. Gerne Umami bouillon, hvis dette kan findes.

1 dl fløde eller Creme fraiche 38%

Start med at lægge jordskokkerne i en stor skål med koldt vand i en times tid, det gør det så meget nemmere at skrubbe evt. jordrester af dem. Ind imellem kan man være heldig at finde vaskede jordskokker i supermarkedet, dem skal man endelig snuppe, det kan være noget af en stroppetur at gøre meget jordrede skokker rene.

Pil og snit løg og hvidløg, det behøver ikke at være fint og sirligt, men dog ikke større stykker end man har lyst til at tage dem op på skeen, når suppen skal nydes. Skær jordskokkerne i mundrette bidder med samme “bagtanke” som løgene, altså delikate spise-bidder.

Sauter løg, hvidløg og jordskokker i en god olie, det må selvfølgelig ikke branke, men lidt brune kanter er helt ok, det giver gode smagsnoter. Sauter hellere ved lidt lavere varme i længere tid end ved høj varme i kort tid, det hjælper virkelig smagene på vej med en længere tid i den varme olie.

Når løg og jordskokker er sauteret, hældes de flåede tomater på. Fyld derefter begge dåser med vand 2 gange og hæld dette i gryder. Tilsæt oregano og noget urtebouillon.

Kog suppen i ca 25 min uden låg og tilsæt så fløde eller CF og smag til med salt og peber. Og evt et lille nip rørsukker, da der stadig vil være meget syre fra tomaterne pga den korte kogetid.

Vi spiser altid groft brød med smør og hamburgerryg til suppen. Det røgede kød klæder virkelig suppen så godt. Men det er selvfølgelig eget valg, om man kører kød eller ej. Friskhakket persille er også dejligt at drysse over.

6 skrivedage på Uldum Højskole i værkstedsugen. Titusindevis af ord gemt på drevet; noget, der bare skal ligge i dvale, noget, der skal arbejdes videre med, ord, der har overrasket mig selv og ord, som jeg vidste, lå derinde og ventede på at blive luftet.

Hver morgen startede med skriveøvelser på tid. Skriv xxx i 10 min, skriv uden at redigere, bare skriv. Og det gjorde jeg så.

Jeg vil dele et par af skriveøvelserne herunder, de er kopieret direkte ind, jeg har intet rettet, de er sat ind, som de blev skrevet en onsdag morgen for nogle uger siden. Jeg deler dem for jer, der måske gerne selv vil skrive mere, men som mangler et lille puf, jeg er selv blevet så begejstret for at lave de små skriveøvelser, hvor jeg bare taster løs uden at tænke for meget over form, tegnsætning, ordvalg eller mål, jeg skriver bare og når den lille korte øvelse er forbi, så er jeg klar til at skrive mere.

Jeg deler dem for jer, der måske gerne vil skrive, og så deler jeg dem fordi, jeg synes, at de – på trods af deres ikke så store omfang og ikke så gennemtænkte struktur – fortæller en hel del om, hvad der bølger inden i mig af tanker og livsovervejelser, ganske almindelige tanker fra et helt almindeligt menneske, der lever et helt almindeligt liv. Men som lever det med en konstant strøm af tanker om mine tanker og som ind imellem gerne vil spille tankebold med andre, der også tænker og grubler.

Læs med nådige øjne, læs de små tekster som de er, rå og upolerede og skrevet uden andet formål end at skrive. Jeg har ikke behov for feedback på min måde at skrive på eller behov for gode råd, som jeg ikke har bedt om, men man må altid kommentere på, hvordan det mærkes at læse med her og om der kan findes inspiration.

Here we go, kopieret direkte ind:

Onsdag

Skriveøvelse 1

10 min.

“Jeg skriver for at…..

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være.

Ordene står i kø inden i, ord, fortællinger, levet liv og drømmeliv.

Jeg skriver, fordi det er en evig kilde til at lære og forstå og formidle.

Ord og fordybelsen i dem har altid spillet en stor rolle i mit liv, både igennem læsning og igennem egne skriv. Da jeg ikke kunne skrive, tegnede jeg fortællingerne ud med både sirlige streger og kraftig farvelægning.

Senere, mens jeg læste mig igennem børnebibliotekets hylder meter efter meget, voksede mit eget indre fortællesprog og jeg var nærmest ustoppelig, når der var fri skrivning eller stileaflevering i skolen. Jeg lærte af afkode de forskellige måder at forme en fortælling på langt før, end jeg havde ord for det, genkendte rytmen og ordvalget i de forskellige forfatteres fortællinger og kan nu i voksenlivet se, at der dengang var stærke præferencer for historiske fortællinger og også for Astrid Lindgrens både dagligdagsliv og eventyrlige universer.

Ordene står i kø.

Fortællinger fra eget liv og fra slægters led fylder mig inden i og når jeg tænker fortællingerne igennem, så mærker jeg, at de fortjener at blive delt.

Til gavn og nytte og en dybere forståelse for det lille store liv. For at dele noget, man kan spejle sig i og måske derigennem få en større forståelse og ømhed for sit selv.

Jeg ejer ikke sandheden og dog –

Jeg ejer det, der er sandheden og ægte for mig, også selv om den i en andens virkelighed ser anderledes ud, og jeg ejer også retten til at fortælle, hvordan det ser ud herfra, hvor jeg står og ser både frem og tilbage.

Jeg tænker ikke, mens jeg skriver, jeg er, bare er, ordene strømmer ned igennem armene og ud i hænderne, der bevæger sig over tastaturet og mens øjnene følger ordene, der dukker op på skærmen, så mærker jeg. Jeg mærker stemninger, følelser, positioner, perspektiver, jeg opdager mig selv og ser nye ting, som formuleres inde fra det sted, hvor så meget bor.

Jeg tænker ikke over form og sprog, mens jeg skriver, det er der bare, det lever sit eget liv og oftest har jeg ikke behov for at tæmme eller redigere, det skal ha’ plads, som det er.

Jeg skriver for mig, men deler gerne med andre.

Skriveøvelse 2

15 min 

Ingen redigering

Selvportræt med udgangspunkt i nedenstående sætninger:

Jeg er

Jeg beholder

Jeg ville ønske, at jeg kunne

Jeg elsker

Jeg hader

Jeg har brug for

Jeg synger

Jeg burde

Jeg laver

Jeg gør altid

Jeg er mig, jeg kan ikke være andre end mig, jeg er mig på godt og ondt og gør mit bedste for at rumme alle lag lige godt.

Jeg beholder hvert et ord og hver en handling inden i, intet glemmes men alt gemmes, ikke som nag eller bitterhed, men som erfaring og ståsted og handlemulighed.

Jeg ville ønske, at jeg kunne mere end jeg kan. Min fysik matcher ikke mit selv, min kerne, mit behov. Fysikken spænder ben for ønsker, det klemmer mit hjerte og mine ønsker for mit liv.

Jeg elsker livet. Hele livet. Lyse dage og sorte dage, kontrasterne og detaljerne. Jeg elsker mine børn, mit lille sted på landet, min have, mine venner, mit håndarbejde, mine mange strenge at spille på, jeg har så meget at elske og det elsker jeg.

Jeg hader smålighed, nærighed, dovenskab og mistænksomhed.

Jeg HADER det virkelig. Menneske, der ikke under andre noget. Mennesker, der ikke vil dele det, de har, med andre, der har mindre. Mennesker, der som udgangspunkt tænker negativt om alt og alle. Jeg hader!

Jeg har brug for mere ro end jeg bryder mig om. Jeg oplever ikke, at min energi matcher min lyst til at leve livet fuldt ud. Der er for mange pauser, for mange brud, for meget stille. Det er den største frustration i mit hele lange lille store liv.

Jeg har også brug for at bevare håbet. For livet, for verden, for menneskeheden.

Jeg synger ikke kønt, men jeg gør det gerne og jeg synes, at der er så meget energi i sangen, så meget stemning, så meget, der prikkes til inden i. Sang er følelser, store følelser og stille tårer.

Jeg burde blive bedre til at sige nej tak ellers tak. Jeg øver. 

Det går ikke ubetinget godt. 

Jeg laver alt det jeg kan, så godt jeg kan. Jeg gør mig umage, det er en kerneværdi for mig, at gøre det så godt jeg kan, hver dag og med alt. Vælger jeg at gøre andet, så er det et meget bevidst valg, der først nikkes ok til, når alle muligheder er overvejet.

Jeg stræber ikke efter perfektion men grundighed og omhu er centralt.

Jeg gør altid, det bedste jeg kan. Jeg gør så meget, jeg kan og ofte lidt til.